Kom og vær med til inspirationsmesse for 60+ i Hvidovre

2023 |

Sammen med en række spændende foredragsholdere og mere end 30 lokale organisationer og foreninger inviterer vi ind til en inspirationseftermiddag og - aften, hvor vi glæder os til at vise dig de mange muligheder der er for at skabe en aktiv og meningsfuld hverdag, som 60+ årige.

Uanset om du stadig har tilknytning til arbejdslivet eller det er livet som efterlønner eller pensionist der leves, vil du helt sikkert kunne blive inspireret.

Du vil kunne høre foredrag om bl.a. hvilke svindeltyper politiet ser bliver begået på nettet over for seniorer, hvad fremtidsfuldmagter er og overgange fra arbejdsliv til pensionistlivet. Lars AP – som står bag bevægelsen og bogen ” Fucking Flink” vil afslutte dagens række af foredrag.

Det bliver også muligt at få et lynkursus blandt flere i hvordan man holder sig fysisk aktiv langt op i årerne og få smagsprøver på, hvad de forskellige udstillere har at tilbyde til et aktivt seniorliv.

Ind imellem det sprængfyldte aktivitetsprogram, er det muligt at tage sig en pause, få en gratis kop kaffe og købe kage eller lidt mad i cafeområdet hos nogle af de mange frivillige, der hjælper til på dagen fra det Frivillige Ældrearbejde og Ældresagen i Hvidovre.

Til de første 500 deltagere vil der en mulepose fyldt med inspiration og lidt godt.

Vi håber, at du vil føle dig underholdt, oplyst og kan gå hjem med idéer, tanker og måske nye aftaler om fremtidige aktiviteter efter en du har deltaget i inspirationsmessen for seniorer d. 25. oktober.

Det er gratis at deltage på inspirationsmessen som foregår i Kometen, Hvidovrevej 280. Dørene åbner fra kl. 15.00 og frem til kl. 20.00, så kom forbi når det passer dig

 

Program for Storscene og Caféscene : 

Kl. 15.30 - 15.40: Åbning - Velkomst ved formand for Ældre- og Sundhedsudvalget 

Kl. 15.40 - 16.00: Gospelkoret Joyful Nation 

Kl. 16.15 - 16.40: Svindel på nettet v/ politiet 

Ditte og Per, forebyggelsessekretariatet i Københavns Vestegns Politi

Oplægget handler om de svindeltyper politiet ser begået på nettet særlig rettet mod ældre borgere, herunder fup-mails og fup-opkald.

Vi kommer også ind på det emne der hedder kontaktsvindel. Her henvender gerningsmanden sig typisk telefonisk og udgiver sig for ar være en fra enten banken eller politiet. På den måde kan man snyde borgerne og frarøve dem store pengebeløb.

Kl. 16.55 - 17.20: Fremtidsstudiet - Alderens mangfoldighed

Sarah Skafte, Ældresagen

Er antallet af ensomme 50-89 årige steget eller faldet siden 2015?

Er der sket en udvikling i, hvor mange 50-89-årige, der føler sig yngre end sin faktiske alder i 2021 end i 2010? 

Eller vidste du, at 50-54-årige frygter flere forhold end 70-74-årige? 

Det er bare nogle af de spørgsmål, som Ældre Sagen har undersøgt i "Fremtidsstudiet - Alderens Mangfoldighed" 

Kom og vær med, når projektleder Sarah Skafte fortæller om Fremtidsstudiet og resultaterne.

Kl. 17.35 - 18.00   60+ en ny begyndelse

Konsulent Poul-Erik Tindbæk, der vejleder seniorer og virksomheder.

I dag lever vi længere og har fået flere friske år, hvor rigtig mange fortsat er på toppen af deres ydeevne. Mange seniorer bruger fortsat løs af deres talenter og oplever derfor, at være med i et fællesskab, hvor der stadig er brug for en. Det skal vi høre og snakke om - den nye begyndelse i livet som godt 60-årig - med oplæg fra Poul-Erik Tindbæk, der gennem de seneste 15 år har arbejdet med, hvordan man efter et liv med børn og beskæftigelse kan få det allerbedst i den tredje alder.

Kl. 18.15 - 19.40: Er du seniorklar

Vibeke Westh, Faglige Seniorer

Overgangen fra arbejde til pension er en meget vigtig fase i de fleste menneskers liv. Alligevel gør mange seniorer sig kun få overvejelser om, hvordan vejen dertil og tilværelsen som pensionist skal indrettes.

Mens de fleste danskere bruger mindst 10 år i uddannelsessystemet på at blive klar til arbejdslivet, så er det de færreste, der forbereder sig på den sidste tredjedel af livet. Spørgsmålene er mange og vejene til at få den bedste overgang til den nye livsfase endnu flere. 

Kl. 18.55 - 19.20 Skal jeg have en fremtidsfuldmagt?

Janne Køster, Advokat

En fremtidsfuldmagt kan betragtes som en forsikring, der beskytter både dig og dine nærmeste. Kom med når Advokat Janne Køster giver viden om, hvorfor en fremtidsfuldmagt er vigtig at tegne. Fx hvis du engang i fremtiden ikke længere selv har evnen til at varetage dine økonomiske og/eller personlige forhold. 

Kl. 19.30 - 20.00 Fucking flink

Lars Andreas Pedersen, forfatter og foredragsholder 

Mød Lars AP, som står bag bevægelsen og bogen "Fucking Flink" og bliv inspireret til, hvordan man bliver mere flink. Der er alle tænkelige argumenter for, hvorfor vi skal blive flinkere. Det styrker sammenholdet, nedsætter ensomhed, styrker vores mentale helbred og gør os i bedre humør.

Og så er det bare rarere at leve i en flink verden. 

 

Program for aktiviteter

Kl. 15.30 - 16.30: Et kig ind i fremtiden - med virtual reality 

Kl. 16.45 - 17.15  Livredning med GIV LIV

Kl. 17.30 - 18.15  Livredning med GIV LIV 

Kl. 18.30 - 19.00  Bevæg dig til en sund krop

Kl. 19.00 - 19.30  Spis dig til stærke muskler

 

OBS: Der er et begrænset antal pladser ved Caféscenen, så kom i god tid, hvis du vil sikre dig plads.

Find rundt i salen: