Navneskiftet sker som led i den nye strategi, hvor der er fokus på at tiltrække de nye yngre seniorer, så der kan opstå et godt mix af nuværende og nye aktiviteter. Navnet Aktivitetscenter signalerer for de yngre seniorer, at der er tale om et visiteret daghjemstilbud. Det er ikke tilfældet – Aktivitetscentret er et hus for de friske og aktive pensionister i alle aldre. På baggrund af tilbagemeldinger under arbejdet med at udforme strategien besluttede Brugerrådet, at huset skulle skifte navn, hvorfor navnekonkurrencen blev udskrevet i perioden juni- september måned.
Brugerrådet takker for den flotte opbakning til navnekonkurrencen. Der er modtaget i alt 68 unikke navneforslag.
Brugerrådet har på september mødet besluttet vindernavnet, som er Paletten.
Aktivitetscentret skifter hermed navn til Paletten pr. 1.1.2024.